Biltyv stjal varevogn, mens ejer aflæssede:

Har du set gerningsmanden?

Af
Natalie Stratigos

En 54-årig mand fra Rødekro var mandag over middag i færd med af aflæsse genstande fra sin Citroën Jumper varebil, der holdt parkeret i Vestergade i Vamdrup. Den 54-årige havde ladet nøglen sidde i. Pludselig sprang en anden mand ind i bilen og kørte fra stedet. Det fortæller Brian Abild fra Sydøstjyllands Politi.
 
Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, mellem 20 og 30 år, 167-175 centimeter høj, spinkel af kropsbygning og lys i huden. Han havde brunt strithår, talte dansk og var iført en sort t-shirt, blå cowboybukser og sportssko, og så havde han en plastikpose med.
 
Den stjålne bil er en årgang 1997 med registreringsnummer XD90873. Er der vidner, der har set noget, hører politiet gerne om det.

Publiceret 21 July 2015 09:45