Gerningsmænd smadrede ruden:

Alligevel lykkedes det ikke at komme ind

Af
Natalie Stratigos

Gerningsmænd forsøgte mellem søndag den 19. juli klokken 17 og mandag den 20. juli klokken 12:45 at bryde ind i en forretning på Agtrupvej. Tyvene knuste en rude i indgangsdøren, men det var ikke nok til at komme ind i butikken.
 
"Døren var lamineret med plastik bag glasset. Det betød, at tyvene ikke kunne komme ind, selvom ruden var knust," fortæller vagthavende fra Sydøstjyllands Politi, Brian Abild.
 
Tyvene opgav indbruddet.

Publiceret 21 July 2015 09:30