Mickey, spillet af Mathias Augustine (t.v.) og Eddie, spillet af Christian Collenburg, møder hinanden for første gang som otteårige. De ved på dette tidspunkt ikke, at de er brødre, men blander blod og indgår en pagt om altid at være venner.

Mickey, spillet af Mathias Augustine (t.v.) og Eddie, spillet af Christian Collenburg, møder hinanden for første gang som otteårige. De ved på dette tidspunkt ikke, at de er brødre, men blander blod og indgår en pagt om altid at være venner.

Skuespillere klar til festspil-premiere

Kolding Festspil opfører i år musicalen Blood Brothers. Skuespillerne er klar til at opføre stykket for publikum

Af
Natalie Stratigos

Blood Brothers er historien om den otteårige fattige dreng Mickey, der møder overklassedrengen Eddie. Ingen af dem ved, at de er tvillinger, der blev skilt fra fødslen. Siden er de vokset op under vidt forskellige kår men beslutter sig ved mødet for at blive bedste venner. Da de to senere forelsker sig i den samme pige, Linda, får det katastrofale konsekvenser.
 

Simpelt fortalt er det plottet i årets festspil, der har premiere torsdag den 30. juli
“Det spændende ved stykket er spørgsmålet om skæbne. Om hvordan vi forvalter vores liv og om, hvordan arv og miljø påvirker os. Det er en tragedie, der samtidig er sjov undervejs,” fortæller den 53-årige instruktør Dorthe Hansen Carlsen, der selv er uddannet skuespiller.
 

Scenografien til stykket er enkel og neutral, og der er ingen rekvisitter at gemme sig bag. Skuespillet udspiller sig tæt på publikum, der kan vente sig en intim oplevelse med skuespillet i fokus, forklarer instruktøren.

Favoritscenerne

Historien om Eddie og Mickey udspiller sig i engelske Liverpool i årene 1960-1985. I rollen som den fattige Mickey er 21-årige Mathias Augustine, der netop er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Eddie spilles af 23-årige Christian Collenburg, der blev uddannet fra musicalakademiet i Fredericia sidste stommer. De to kender hinanden i forvejen og mener, at det er en fordel på scenen.
 

“Vi ved, vi klinger sammen, og det er lettere at give hinanden gode råd og lære af hinanden. Jeg beundrer Mathias, fordi han er meget frisk og impulsiv og god til at prøve nye ting af, der ikke står i manuskriptet. Mathias gør det helt vildt godt i rollen som 8-årige Mickey, fordi han er energisk og har let ved at få det barnlige element frem,” siger Christian.
 

De to unge skuespillere har hver deres favoritscene i 'Blood Brothers'.
“Da vi møder hinanden som otteårige er min yndlingsscene. Den er sjov og legende,” fortæller Mathias.
 

“Jeg kan godt lide de alvorlige scener, hvor situationen virkelig spidser til og det for alvor kommer tæt på publikum. Det gør der i sidste scene, men jeg vil ikke afsløre for meget,” lyder det fra Christian
 

Torsdag den 23. juli øvede skuespillerne for første gang hele stykket igennem med musik og kostumer. Torsdag den 30. juli klokken 19.30 er de klar til at vise stykket for første gang på Amfiscenen i Geografisk Have.
 

'Blood Brothers' spiller i perioden mellem 30. juli og 15. august.
Billetter kan købes på billetten.dk

Hele ensembler på scenen. Iblandt dem er også den fattige mrs. Johnstone, der er biologisk mor til begge drenge men giver den ene bort til den rige mrs. Lyons.

Hele ensembler på scenen. Iblandt dem er også den fattige mrs. Johnstone, der er biologisk mor til begge drenge men giver den ene bort til den rige mrs. Lyons.

Blood Brothers

Musicalen er skrevet og kompineret af Willy Russell i 1982.
Stykket har spillet i London i mere end 24 år og er den tredje længst spillende musical i London.
Arrangør af Kolding Festspil er Dronning Dorothea Teatret.

Publiceret 26 July 2015 18:00