Få renset aircondition-anlægget minimum hvert andet år. (Pressefoto).

Få renset aircondition-anlægget minimum hvert andet år. (Pressefoto).

Stinkende biler skaber travlhed

- på bilværkstederne hos autobutler.dk

AIRCONDITION: Kommer der muggen lugt ud af din bils aircondition? Så er du ikke alene. Fejl i bilens aircondition sender tusindvis af biler på værksted i disse dage.
Et langt og koldt forår har skabt grobund for bakterier og skimmelsvamp i bilens aircondition. De fleste bilejere lægger først mærke til problemet i sommervarmen, hvor der for alvor er brug for at få kølet bilen. Jo varmere det er, desto flere henvendelser får mekanikerne fra desperate bilejere som klager over en klam og muggen stank i kabinen.
- Vi har lige haft en bilejer i byen som kom ind med sin fire år gamle Peugeot med store lugtgener fra aircondition. Hele køleanlægget lignede et gammelt edderkoppespind. Det kostede en grundig kemisk rens af hele kølesystemet, fortæller analysechef Jan Sturm fra værkstedsportalen www.autobutler.dk.
Hos autobutler.dk er aircondition den mest søgte opgave i sommermånederne og langt de fleste sager skyldes at bilejere ikke tænder for deres aircondition om vinteren og derfor først opdager problemener her om sommeren.
- Sol og sommertemperaturer opvarmer fugten i anlægget og skaber bakterier og skimmelsvamp, som ryger ud i kabinen. Hvis din bils aircondition lugter råddent eller af mug, bør du få det gennemset hurtigst muligt, for det er sundhedsskadeligt at indånde skimmelsvamp og man kan få alvorlige mén, forklarer Jan Sturm.

Få renset aircondition hvert år

Når bilens aircondition først lugter er det tegn på at den er voldsomt angrebet - der kan både spredes farlige pollen og bakterier som i bedste tilfælde giver tør hals, tørre øjne eller forkølelse efter en tur i bilen - men som også kan give voldsomme allergiske reaktioner.
Et eftersyn af bilens aircondition anlæg fjerner både den dårlige lugt og finder også eventuelle små utætheder ved samlinger og pakninger. Eftersynet koster fra 5-900,- kr. afhængig af bilmodel.
Du bør få renset anlægget minimum hvert andet år. Det er desværre ikke noget der altid sker ved det almindelige service på bilen - og du risikerer derfor at køre ind i sommervarmen uden tilstrækkelig køling.
Ud over lugtgener møder værkstedsportalen autobutler.dk en række andre typiske fejl på bilens aircondition.
F.eks. manglende køling. Det er vigtigt at airconditionanlægget har den korrekte mængde kølemiddel. Hvis du ikke bruger anlægget om vinteren vil det tabe kølemiddel, fordi det ikke er blevet smurt.
Du kan nogen gange høre det som en hvislende lyd men de fleste nyere biler har en advarselsfunktion der automatisk kobler anlægget fra, så den manglende væske ikke ødelægger pumpen eller andre dele af anlægget. Det kan også give problemer hvis anlægget har for meget kølemiddel. Du bør derfor altid få en ekspert til at undersøge det, hvis det ikke køler ordentligt.
Din aircondition består af rør og slanger som i udgangspunktet bør holde tæt. Men hvis det bliver ved med at tabe kølemiddel, eller ikke køler ordentligt, kan det skyldes en lækage.
Over tid samles insekter og skidt i radiatoren som gør det sværere at skabe ordentligt tryk på luften - og derved køle bilen tilstrækkeligt.
De fleste værksteder vælger herudover at rense systemet med en kemisk væske som giver frisk duft i kabinen og fjerner bakterier og andre skadelige organismer fra fordamper, ventilation og kondensvandafløb.
Du finder det lokale bilværksted hos autobutler.dk på www.autobutler.dk.
pm

Sådan får du bilen kølet ned hurtigt

Ikke alle aircondition anlæg er lige effektive. Men med den rigtige teknik kan selv det mindste anlæg give tilstrækkelig køling. Den hurtigste vej til køling er først at åbne bilens vinduer og døre så den vildeste varme er ude af bilen, før du slår klimaanlægget til.

Sæt anlægget til højeste styrke på fødderne så varmen stiger til vejrs og forsvinder ud af de åbne vinduer.

Når bilen har fået den rette temperatur bør du vælge recirkuleringsindstillingen på klimaanlægget så luften inde i bilen bliver genbrugt, frem for at anlægget skal bruge ekstra energi på at nedkøle varm luft udefra.

Publiceret 26 July 2015 16:15