Louis Nielsen går på jagt efter Danmarks tungeste briller, som ligefrem kan blive guld værd.

Louis Nielsen går på jagt efter Danmarks tungeste briller, som ligefrem kan blive guld værd.

DM i tunge briller hos Louis Nielsen

Louis Nielsen går på jagt efter årets Danmarksmester i tunge briller. Mesteren scorer vinderbrillens vægt i 14 karat guld

Louis Nielsen i Hvidovre går nu på jagt efter den danske brille-sværvægtsmester 2015. I hele uge 36, 37 og 38 er alle - unge som ældre - velkommen til at komme ind i butikken i Frihedens Butikscenter og smide deres briller på vægten i jagten på DM-guldet.

- I Louis Nielsen kan vi godt lide at lave lidt sjov sammen med kunderne, og vi håber, at mange har lyst til at stille op med deres gamle, tunge briller, siger chefoptiker Rico Nielsen og fortsætter: - Vi vil gerne hjælpe folk af med de tunge og ukomfortable briller af ældre model, og vores lokale mester her i butikken vinder et par briller fra vores seneste kollektion, Lyle & Scott, der er et helt nyt brand hos os - og naturligvis er der ekstra tynde og lette enkeltstyrkeglas med i vinderbrillen. For at deltage i DM i tunge briller 2015 skal man ind til Louis Nielsen senest fredag 18. september for at få sin brille vejet og blive registreret som DM-deltager. Den deltager, der i konkurrenceperioden smider den tungeste brille på vægten i butikken, vinder som nævnt et par Lyle & Scott briller med ekstra tynde og lette enkeltstyrkeglas inkluderet. Vinderen går desuden videre til den landsdækkende finale, hvor Danmarksmesteren naturligvis er den dansker, der i konkurrenceperioden har smidt det tungeste par briller på vægten i en af Louis Nielsens 74 butikker. Danmarksmesteren 2015 får vinderbrillens vægt i 14 karat guld! Da Louis Nielsen sidste år afholdt det første DM i tunge briller nogensinde, løb Lis Madsen fra Randers med sejren med en brille på 86 gram. Det udløste en førstepræmie på 11.772 kroner. Den lokale mester bliver kontaktet direkte af butikken, ligesom Danmarksmesteren 2015 bliver kontaktet direkte af Louis Nielsen. Kun normale, serieproducerede briller kan indgå i konkurrencen. Louis Nielsen forbeholder sig retten til at afvise briller, der er modificeret eller ændret med det formål at øge vægten.

Publiceret 01 September 2015 08:00