KIWI bliver meget synlig i Hvidovre Fighters. Aftalen er på plads og indgået af Frank Langemark fra Fighters tv. og Hans Ole Christensen; KIWI Friheden.

KIWI bliver meget synlig i Hvidovre Fighters. Aftalen er på plads og indgået af Frank Langemark fra Fighters tv. og Hans Ole Christensen; KIWI Friheden.

Det handler om synlighed

KIWI Friheden er ny sponsor i Hvidovre Fighters

Sponsorer er svære at få i dagens Danmark. De store firmaer er blevet styret til kun at gå efter eliten og lægge deres kr. der. Enkelte sponsorer tænker så mere med hjertet og andre gør så begge dele. Hvidovre Fighters har netop indgået en sponsoraftale med KIWI Friheden.

Af
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi er jo den nye butik i kommunen, fortæller Hans Ole Christensen fra KIWI Friheden. - Vi bruger mange penge på sponsorater generelt i de områder, vi er i, fordi vi gerne vil have en form for ambassadører fra sportsverden, som kan være med til at gøre vore butikker og navn mere kendt. Vi søger samtidig at være synlige i lokalområdet, og hockeyklubben er ikke den eneste sportsgren, vi bakker op om i Hvidovre... - Den lokale forankring er meget vigtig for KIWI...  Frank Langemark fra Hvidovre Fighters: - Vi er naturligvis begejstrede for at byens nyeste supermarked Kiwi har valgt at bakke op om ishockeyen med en af vores store sponsorpakker “teampartner”, lyder det. -  Det er da mit håb, at byens borgere belønner KIWI for at tage socialt ansvar lokalt ved at bakke op om en klub, der ikke bare gør noget for medlemmerne, men også leverer bred underholdning for byens borgere og derved gør kommunen levende... - Generelt mærker vi en stigende interesse hos byens befolkning og sponsorsiden. De færreste havde nok ikke troet på det efter konkursen for godt to år siden. Det er fantastisk at troværdigheden på rekordtid er vendt tilbage... - Vi håber på, de positive signaler får både kommune og endnu flere virksomheder til at vælge os og dermed være med til at bygge videre på klubben. Sammen kan vi nemlig skabe en unik kultur i kommunen, vi alle kan blive stolte af og stå sammen om...

Publiceret 01 September 2015 08:00