Per Granno og en gruppe lærere og pædagoger fra Gungehusskolen mener ikke, at man alene skal se på karaktergennemsnittet for at vurdere, hvor god en skole er. Karaktergennemsnit er et øjebliksbillede, der ikke fortæller noget om det store sociale arbejde, der hver dag foregår på den lokale folkeskole, som i øvrigt ville have ligget helt anderledes på ranglisten, hvis dette års eller forrige års karaktergennemsnit var blevet brugt.

Per Granno og en gruppe lærere og pædagoger fra Gungehusskolen mener ikke, at man alene skal se på karaktergennemsnittet for at vurdere, hvor god en skole er. Karaktergennemsnit er et øjebliksbillede, der ikke fortæller noget om det store sociale arbejde, der hver dag foregår på den lokale folkeskole, som i øvrigt ville have ligget helt anderledes på ranglisten, hvis dette års eller forrige års karaktergennemsnit var blevet brugt.

Gungehus-lærere synes rangliste er unuanceret

En skoles resultater er meget mere end det enkelte års samlede karaktergennemsnit

De enkelte solstrålehistorier fortaber sig, når man zoomer ud og kun ser de bredeste penselstrøg. Og sådan føles det for en personalegruppe på Gunge-husskolen, der i forrige uge fik en mildt sagt dårlig placering på en rangliste over hvordan landets skoler, løfter deres elever.

Listen er udarbejdet af den liberale tænketank CEPOS for Søndagsavisen og resultatet, som er en rangliste, kan i sagens natur ikke blive godt for alle skoler. Nederst på listen lå Gungehusskolen og det har medført, at en række lærere på skolen har ønsket at nuancere resulatet. - Vi lever i en tid, hvor vi skal måles og vejes. Sådan er det, men hvis man vælger at offentliggøre sådan en undersøgelse, så fortjener offentligheden et mere nuanceret billede af den her undersøgelse, siger Per Granno, der sammen med en gruppe lærere fra skolen har valgt at udtale sig om resultatet af ranglisten. Gruppen af lærere føler sig ramt på den faglige stolthed og kan ikke acceptere, at et fire-årligt billede skal være med til at definere Gungehusskolen.

Den bedste tredjedel

Ranglisten har set nærmere på de enkelte skolers karaktergennemsnit og rettet for sociale forskelle mm. Per Granno påpeger, at billedet kan se meget forskelligt ud år for år. - Ranglisten er et stillbillede af en skoles arbejde over en årrække. Hvis man kigger på året før og året efter ligger vi i den bedste tredjedel, siger Per Granno. Han beskriver Gungehusskolen som en skole, der ligger i et belastet område, men at der både er ressourcesvage og ressourcestærke elever i området. Kort før skolernes sommerferie startede Hvidovre Avis f.eks. historien om Mathias Roland, der afsluttede sin skolegang på Gungehusskolen med udelukkende 12-taller. - En rigtig stor del af vores arbejde er det sociale. Og vi føler selv, at vi er dygtige til at løfte hver enkelt elev. Vi havde f.eks. sidste år samtlige elever op til eksamen, forklarer han og påpeger, at det ikke er hvert år, det lykkedes. Per Granno rerpæsenterer ikke hverken skolen eller alle lærere i sin argumentation, men bag ham står en større personalegruppe af lærere og pædagoger, der alle har ønsket at nuancere udlægningen af Gungehusskolens niveau. - Vi anerkender præmissen om, at det er karakterer, der måles på, men vi mener ikke, at man kan gøre alt op i karakterer, siger Per Granno, der er indskolingslærer og har arbejdet på Gungehusskolen siden 2009. Hvis man kigger nærmere på afgangsklassernes resultater viser det sig i øvrigt også, at tre ud af fire klasser, har klaret sig over kommunens mål. Det var samme var gældende for året før. Kigger man undersøgelsen i 2010 viste resultatet +0,2 højere end forventet. Havde CEPOS brugt resultatet fra 2013, havde skolen et karaktergennemsnit 1,5 højere end i 2014 og igen her i 2015 var karaktergennemsnittet 1,6 højere end 2014. Alle disse 3 år ville således have placeret skolen i bedste trediedel både kommunalt og på landsplan. - Vi synes ikke det er et fair eller fyldestgørende billede. Hverken for os eller for vores elever, der kommer i skole hver dag og giver sig 100 %. Og vi sidder tilbage og er brandærgerlige over, at få sådan et mærkat, når vi er stolte af vores arbejdsplads, hvor vi vægter vores faglighed højt og hvor vi også udfører et stort socialt arbejde, siger Per Granno. Han og den personalegruppe, som han repræsenterer, påpeger, at sådan en undersøgelse ikke gør noget godt for børnene på skolen. Per Granno og de øvrige lærere han taler for, er i øvrigt ikke de eneste, der mener, at CEPOS-ranglisten ikke giver et fyldestgørende billede af en skoles arbejde. Selv forskningschef Henrik Christoffersen fra CEPOS siger, at ranglisten skal ses som én af mange brikker. - Det her er altså en brik ud af mange - og derfor også kun et redskab blandt flere. Det har aldrig været hensigten, at det skulle ses som den endelige dom over skolernes kvalitet, har Henrik Christoffersen udtalt til lærernes fagblad Folkeskolen.key

Publiceret 01 September 2015 08:00