Billedhuggeren Karin Lorentzen.

Billedhuggeren Karin Lorentzen.

Kunsten - og Hvidovres strandpark!

Spændende foredrag af billedhuggeren Karin Lorentzen på næste onsdag på Holmegårdskolen

Hvidovre strand - er der forskel på millimetermål på en mønt og strandparkens vidtstrakte flade landskab?

Kom og hør mere om begge dele når billedhuggeren Karin Lorentzen fortæller om sit arbejde som kunstner, om hendes tanker bag den kunstneriske udformning af Hvidovre Strand og andre værker, der forener skulptur og landskab. Det sker når Kulturforeningen HvidovreNord i samarbejde med Hvidovres Kunstråd inviterer til foredrag på næste onsdag den 9. september. - Som billedhugger arbejder jeg både i stor og lille skala, fortæller Karin Lorentzen, som er en af de få danske billedhuggere, der er uddannet indenfor både den klassiske billedhuggerkunst og samtidskunsten. - Jeg har modelleret motiver i tiendedele af millimeter på danske mønter og i hundredvis af meter, med robotteknik og øjemål, skabt skulpturer, der lægger sig ind i landskabet. - Og faktisk er der ikke så langt fra at modellere et menneskes kind på en mønt og det flade landskab ved Hvidovre Strand, bemærker hun. Alt dette og meget mere vil Karin Lorentzen fortælle om i både billeder og ord i sit foredrag. - Med foredraget vil vi gerne være med til at fortælle historien om den nye strandpark, fordi den vedrører alle borgere i Hvidovres også os i Nord, siger Sarah Streibig fra Kulturforeningen HvidovreNord om arrangementet. - Men det er jo blot én bevæggrund for at høre Karins spændende arbejde, slutter hun. - Hvidovre strand er et unikt projekt siger Hvidovre Kunstråds formand Charlotte Bagger Brandt, vi er derfor super glade for samarbejdet med Kulturforeningen, der kan være med til at sætte projektet på dagsordenen og fortælle mere om kunstens mulighed for at skabe en levende byudvikling. Mød billedhuggeren Karin Lorentzen og hør mere om hendes skulpturer, installationer og udsmykninger onsdag den 9. september kl. 19.00 i aulaen på Holmegårdsskolen, Plovheldvej 8. Hvidovre Kunstråd vil også være tilstede og besvare spørgsmål om deres arbejde med kunst i kommunen. Dørene åbner kl. 18.30. Arrangementet er gratis og uden tilmelding.

Publiceret 01 September 2015 08:00