ProfessorTribinis datter, Aase Tribini fortalte om sin folkekære far.

ProfessorTribinis datter, Aase Tribini fortalte om sin folkekære far.

Professor Tribinis 100 års fødselsdag blev markeret på Cirkusmuseet

Der var fyldt op på Cirkusmuseets 2. sal, da Aase Tribini tirsdag d. 25. august holdt foredrag i anledningen af, at det ville have været hendes fars, den folkekære gøglerkonge Professor Tribinis, 100 års fødselsdag.

Cirkusmuseet markerede dagen med et to timers foredrag af Tribinis datter, Aase Tribini. Foredraget, der var et tilbageblik på, hvordan livet udspillede sig i en af Danmarks mest kendte gøglerfamilier, var med 60 tilmeldte en bragende succes. Aase Tribini skruede i løbet af de to timer, hun stod foran publikum, tiden tilbage til sin egen barndom på Bakken og på turnéer rundt omkring i Danmark. Fortællingen blev til publikums store begejstring krydret med både billeder af Tribini, tryllekunster og en række af de remser og finurlige udtryk, hendes far var kendt for. - De mange fremmødte tilskuere er et klart udtryk for, at Professor Tribini stadig den dag i dag er en folkekær herre, hvis historie kan tiltrække et stort publikum. Aase Tribinis fortrinlige videreformidling gennem blandt andet igennem faderens rim og remser fik publikum helt med, udtalte en tilfreds museumsinspektør på Cirkusmuseet Mikkel Knudsen efter arrangementet.

Publiceret 01 September 2015 08:00