Det berømte sæbekasse-ræs trak mange tilskuere men det var ikke helt ufarligt - nogle af deltagerne fik nogle knubs undervejs

Det berømte sæbekasse-ræs trak mange tilskuere men det var ikke helt ufarligt - nogle af deltagerne fik nogle knubs undervejs

Stemningen helt i top ved høstfesten

I lørdags - på den smukke solfyldte dag - festede Avedøre for fuld musik.

Greve Pigegardes fornøjelige march igennem festpladsen og ud igennem det fine loppemarked var et hit, men det efterfølgende besøg fra børnecirkusfestivalen fra Avedørelejren fik hele pladsen til at emme af gøgl og akrobatik. Stor tak til Cirkus Arcus for at arrangere den forrygende underholdning i lørdags. Mange kom for at se Det Vilde Ræs og nyde synet af de lokale folk, som er med til at gøre dagen festlig. Avedøre Kirkes hold havde englevinger og kampråb, Kulturhuset BuQettens hold var i festtøjet, Kontrast og Dialogs hold gjorde det bedste de kunne, men vinderne af det hele blev Avedøre-klubbernes hold, som havde en stor del af publikum på deres side. Det var festligt og fornøjeligt, selvom de til lejligheden producerede sæbekassebiler var svære at styre og medførte utallige uheld. Det bliver der ændret på til næste år. - Jeg tror at folk udenfor Avedøre virkelig vil blive forundret over så god en stemning og så meget hjertevarme, venskabsfølelse og samhørighed, som kommer frem ved Avedøres høstfest. Det er årets smukkeste fest, synes Niels Pedersen. - Jeg bliver glad hver gang festen er i gang, og når den er slut, er det skønt at kunne sige, at alt skete i fuld fordragelighed og med stor glæde. De to hovedgevinster ved Høstfestens lotteri gik til Torben Günther - et gavekort til HWLarsen i Kødbyen og 1 Samsung tablet fra PULS Hårde Hvidevarer gik til Lis Bested.

Publiceret 01 September 2015 08:00