Bilen fra trafikuheldet i krydset mellem Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej blev bugseret til den nærmeste p-plads, hvor den kunne stå uden at genere den øvrige trafik. ca. 1,5 km. fra ulykkesstedet.

Bilen fra trafikuheldet i krydset mellem Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej blev bugseret til den nærmeste p-plads, hvor den kunne stå uden at genere den øvrige trafik. ca. 1,5 km. fra ulykkesstedet.

Trafikulykkesbil skal fjernes af ejer

Biler der er involveret i færdselsuheld og ikke kan køre videre efterfølgende, bliver typisk bugseret ind til den nærmeste p-plads. Det er brandvæsenet, der klarer bugseringen, men hvis bilen skal videre til mekaniker eller simpelthen hen placeres et sted, hvor den kan dryppe af, så er det politiet, der skal bestille bugseringen.

Da der fredag den 21. august skete et voldsomt færdselsuheld i krydset mellem Gl. Køge Landvej og Avedøre Havnevej var der i i alt tre biler involveret. Den ene af bilerne blev påkørt så voldsomt, at den ikke kunne køres fra stedet. Kvinden i bilen blev endvidere kørt på hospitalet efter trafikulykken, og derfor blev bilen fragtet til det nærmeste sted, den kunne stå uden at forstyrre trafikken yderligere. Det nærmeste sted var ca. 1,5 km. oppe ad Avedøre Havnevej ved kollegiet og Hvidovre Hospital. - Det er jo noget samfundsøkonomisk, men bilen skal bare placeres et sted, hvor den ikke er til gene for trafikken indtil ejeren selv kan få den bugseret væk, fortæller Vestegnens Brandvæsens vagthavende på dagen for trafikulykken Lars Emil Blok til Hvidovre Avis. At bilen efterfølgende har stået i minimum en uge efter uheldet kan altså skyldes, at ejeren af bilen ikke selv har været i stand til at få den fjernet. Såfremt bilen lækker, oplyser brandvæsenet, er det politiet, der skal sikre, at bilen bortfjernes til et sted, hvor den kan dryppe af uden at skade miljøet. key

Publiceret 01 September 2015 08:00