Sonny Nielsen i legeområdet i den nye afdeling med børnetøj. Dansk Outlet har også fået 10-kronerns marked. Foto: JH

Sonny Nielsen i legeområdet i den nye afdeling med børnetøj. Dansk Outlet har også fået 10-kronerns marked. Foto: JH

Dansk Outlet udvider med 500 kvm børnetøj

Nyt 10-kroners marked og kæmpe afdeling med børnetøj åbner onsdag

Af
Af Jacob Hove

Dansk Outlet Vejle på Andkjærvej 6 har indrettet et nyt 500 kvm stort område med børnetøj.
“Det er Jyllands største børneafdeling,” siger Sonny Nielsen.
Han fortæller, at med åbningen af den nye, store afdeling med tøj til børn kan Dansk Outlet tilbyde hele familien noget, når de besøger det godt 2.300 kvm store outlet, som Sonny Nielsen har drevet de seneste fire et halvt år.
“Vi har noget til babyer og helt op til størrelse 8XL,” siger Sonny Nielsen.

Noget til fædrene

Han fremhæver, at man i forbindelse med etableringen af den nye børneafdeling også har tænkt på forældrene og måske især fædrene.
“Vi har lavet en lounge til de voksne og et legerum til de mindste,” siger Sonny Nielsen, der også har investeret i en popcornmaskine.
“Vores kunder er hele familien. Vi kan lidt det hele og henvender os bredt til mange forskellige typer mennesker. Nu bare i pænere omgivelser,” siger han og fremhæver endnu noget nyt i butikken.
“Vi har lavet et 10-kroners marked, som vi allerede kan mærke er blevet noget af en succes,” fortæller Sonny Nielsen.

Publiceret 04 September 2015 09:30