Kirkens Korshær Hjaltesvej har mange gæster hver torsdag eftermiddag, og klokken når knap nok at blive 14, før det vælter ind med interesserede købere

Kirkens Korshær Hjaltesvej har mange gæster hver torsdag eftermiddag, og klokken når knap nok at blive 14, før det vælter ind med interesserede købere

Endnu mere genbrug på Hjaltesvej

På Hjaltesvej hvor Kirkens Korshær for kort tid siden åbnede endnu en afdeling her med kontormøbler, større møbler og byggemateriale er der run på i åbningstiden. Men man kunne godt tænke sig endnu mere materiale til at sælge ud af, for nu åbner man for endnu en salgsdag
 
Indtil videre er der åbent hver torsdag eftermiddag fra kl. 14-17, men nu åbner Kirkens Korshær for muligheden for at handle byggematerialer og kontormøbler den første lørdag i måneden fra kl. 10-12.
"Hver torsdag har vi omkring 70-100 kunder forbi vores lager her på Hjaltesvej. Det er nok til, at vi godt vil åbne for endnu en dag", siger leder af Kirkens Korshær Karen Kviesgaard.
Her sælges masser af møbler og inventar til kontorer, samt værktøj, gør-det-selv artikler og byggematerialer samt vaske og toiletter.
"Vi er rigtig glade for alle de ting, vi får ind, men jeg er sikker på, at der er endnu mere derude. Og det vil vi selvfølgelig gerne have", siger Karen Kviesgaard.
Derfor åbner man den første lørdag i måneden, samtidig med at Genbrugen på genbrugscentralen har åbent.
"På den måde håber vi, at flere samme dag vil lægge vejen forbi os", siger hun.
Hun håber også, at mange i stedet for at smide ting til genbrug i containerne på pladsen, vil donerer det til Kirkens Korshær, så de kan sælge tingene videre.
"Vi vil gerne have mere værktøj, og flere kontormøbler. Men også toiletter og vaske og diverse byggematerialer kunne vi sagtens bruge mere af", fortæller hun.
Som noget helt ekstraordinært åbner man torsdag og lørdag i denne uge op for salg af tøj, da Kirkens Korshær er ved at drukne i tøj.
"Vi har en masse kasser, som vi sælger ud af til kun 20 kr stykket. Og det er kun denne uge", fortæller hun.
Alle er velkomne til at donere ting i torsdagens åbningstid, og har man møbler man ikke selv kan transportere, kan man efter aftale få det afhentet. Man skal blot ringe på 86 42 03 80.
Det samme nummer gælder hvis man kunne have lyst til at være frivillig på Hjaltesvej 14 eller en af de andre steder, hvor Kirkens Korshær har aktiviteter.

Publiceret 04 September 2015 12:00