Thorkild Ibsgaard fra Grejs ved Vejle står for afviklingen af veteranknallertturen “Gammel Dansk” lørdag 12. september.

Thorkild Ibsgaard fra Grejs ved Vejle står for afviklingen af veteranknallertturen “Gammel Dansk” lørdag 12. september.

Veteranknallerter tager ud i historien

Den 12. september kan man møde en flok veteran- knallerter på tur

Af
Jørgen Flindt

Lørdag venter en cirka 60 kilometer lang knallerttur med udgangspunkt ved Gormshallen i Jelling.
Og alle kan deltage. Hvis altså man er i besiddelse af en knallert fra 1988 eller før.
Turen hedder 'Gammel dansk', og det er Ny veteranknallert Klub som arrangerer.
“Klokken 10 er der afgang ud på turen. Interesserede er velkommen til at kigge forbi på p-pladsen, hvor deltagerne mødes og gør klar fra klokken 9. Knallertturen går fra Jelling ad de små veje over Nørup og til Rauning Station, hvor den medbragte madpakke kan indtages,” lyder det i en pressemeddelelse fra knallertklubben.
Belønningen for dagens strabadser venter i Bindeballe Købmandsgård i form af kaffe og gammeldaws lagkage.
Stoppet i Bindeballe giver samtidig interesserede mulighed for at kigge nærmere på de gamle knallerter, der parkeres ved stationsbygningen. Kaffestoppet i Bindeballe er programsat til klokken 14.15-15.30, hvor medlemmer af Ny Veteranknallert Klub også gerne står til rådighed for en god knallertsnak.
Sidste frist for tilmelding i form af køb af turbillet på www.nyvk.dk er søndag 6. september.

null

Publiceret 04 September 2015 08:00