“Esbjerg melder storm” tager udgangspunkt i decemberstormen i 1999, men teatergruppen mangler paraplyer.

“Esbjerg melder storm” tager udgangspunkt i decemberstormen i 1999, men teatergruppen mangler paraplyer.

Arrangement:

Foreningerne tager imod

Lørdag reklamerer Esbjergs foreninger i stor stil for dem selv ved Foreningernes Dag i city

Af
Louise Ritter

Rope skipping, springgymnastik eller måske blokfløjte?

Den slags overvejelser står rigtig mange børnefamilier i disse uger, hvor der skal tages stilling til det kommende års fritidsaktiviteter. For dem der stadig er i tvivl er der hjælp at hente i Esbjerg City på lørdag, hvor der igen er Foreningernes Dag.

“Arrangementet ønsker at præsentere den store spændvidde, der er i foreningslivet i Esbjerg,” skriver Esbjerg City på sin hjemmeside.

Sidste år deltog 60 foreninger med stande og aktivteter, der både kan opleves og prøves på egen krop.

Paraplyer savnes

Blandt lørdagens stande bliver Esbjergspillene at finde. Til oktober har de premiere på den store forestilling “Esbjerg melder storm”.

Godt 80 frivillige øver på livet løs, men de har et problem: De mangler paraplyer til både en dans og udsmykning, så har du en paraply - gerne i stykker - tager Esbjergspillene imod. Den kan blandt andet afleveres på lørdag i Esbjergspillenes stand i Kongensgade.

Esbjerg City vil med andre ord summe af foreningsliv og aktivteter fra kl. 10.00 til kl. 15.00 på lørdag.

Publiceret 04 September 2015 09:45