Høstmarkedet på Midtgaard plejer at trække mange til - særligt børnefamilier, der nok især lader sig lokke af gårdens mange søde dyr.

Høstmarkedet på Midtgaard plejer at trække mange til - særligt børnefamilier, der nok især lader sig lokke af gårdens mange søde dyr.

Arrangement:

Midtgaard holder Høstmarked

Af
Louise Ritter

Var det noget med en tur på en rigtig jydehest eller måske en traktor? Eller hvad med at prøve kræfter med at filte uld?

Tilbuddene er mange, når Midtgaard søndag den 6. september indviterer til det årlige Høstmarked mellem boder, dyr og maskiner.

Igen i år vil der være fokus på økologi og bæredygtighed, og arrangørerne lover en dag med mange spændende aktiviteter og oplevelser for hele familien.

Høstmarkedet på Midtgård er et af de mange høstmarkeder der afholdes i hele landet. Markederne arrangeres i samarbejde med Økologisk Landsforening og er en årlig tilbagevendende begivenhed. På Midtgaard er der marked fra kl. 10.00 til 16.00.

Publiceret 04 September 2015 14:15