Modelfoto

Modelfoto

En rolig nat på grænsen

Natten er forløbet roligt, og der er kun registreret et mindre antal udlændinge ved grænsen de seneste timer.

Det fortæller Syd- og Sønderjyllands politi her tirsdag morgen.
De udlændinge, der i går aftes fortsat insisterede på at blive i toget, har i løbet af natten frivilligt valgt at forlade toget og er blevet kørt til et af de opholdssteder, der er oprettet i området.
Samlet set har Syd- og Sønderjyllands Politi antruffet mellem 275 og 285 udlændinge det seneste døgn. Alle er enten registreret eller befinder sig på de oprettede opholdssteder og afventer registrering.
"Politiet er fortsat tilstede i området og følger situationen nøje. Vi er forberedt på, at der vil kunne komme flere over grænsen i dag," lyder meldingen fra politiet.

Publiceret 08 September 2015 09:00