Futterne inviterer til ”Løvfalds-vandring”

- Gå efteråret i møde med god motion og frisk luft på lørdag den 12. september

“Futternes Gangklub” afholder vanen tro ”Løvfaldsvandring”. Det foregår på lørdag den 12. september med starttidspunkt fra kl. 9.00 og indtil kl. 12.00.

Vandringen starter fra aktivitetslokalet Lille Friheden, hj. af Strandmarksvej/Gl. Køge Landevej. Der vil være en rute på 5 km og to forskellige ruter på 10 km. Ruterne vil være afmærket med pile og strimler. Vælger man at kombinere flere ruter, skal sidste rute være påbegyndt senest kl. 12.00, og deltagerne skal være i mål senest kl. 15.00. Startgebyret er på 20,- kr. som bl.a. dækker et diplom, som deltagerne får udleveret ved vandringens slutning. Børn under 12 år er gratis ifølge med en voksen. Alle er velkomne til at gå med - og der kræves ingen forudgående tilmelding, så bare mød op. Der vil være mulighed for at købe lidt mad og drikke på startstedet. Futternes Gangklub kan i år fejre 25 års jubilæum. Det fejrer klubben med en kop kaffe og et stykke kage til alle, der deltager i vandringen. Interesserede kan få mere et vide om Futternes Gangklub på hjemmesiden: futternesgangklub.dk -

Publiceret 08 September 2015 08:00