Marianne og Leon Barkow

Marianne og Leon Barkow

GULDBRYLLUP

På fredag den 11. september kan et kendt Hvidovre-ægtepar Marianne og Leon Barkow, begge 68 år, fejre guldbryllup. Marianne (tidligere Hørberg Nielsen) er opvokset i Hvidovre og gået på Sønderkærskolen, mens Leon er opvokset i Valby. De mødte hinanden på danseskole på Valby Langgade og senere blev de kærrester, da de sammen udførte deres dansetrin hos Britt Bendixen danseskole. I en alder af kun 18 år blev de gift på Hvidovre Rådhus og på grund af deres alder måtte de have kongebrev, som blev underskrevet af Frederik den IV. Leon er udlært som værktøjsmager hos Fisker & Nielsen, Frederiksberg og samtidig var han piccolo hos cirkus Schumann i Cirkusbygningen. Siden har Leon haft en del job, men senere var han ansat i næsten 24 år i reklamebureauet “Bates” i København, hvor Marianne også har været ansat i 36 år som kontorassistent. Parret har boet hele deres liv sammen i Hvidovre, først på Kettegårds Alle, siden Strandbyparken og de sidste mange år på Strandhavevej. Sammen har de sønnen Tommy og datteren Bettina, som har glædet dem med 5 børnebørn. Der er kun 10 personer i Danmark, som her efternavnet Barkow. Det kunne ellers have været gået helt galt for familien, idet de for nogle år siden havde et fyr fra Dankraft, som skulle genindvinde varmen, men noget gik helt galt og der kom kulilte ind i stedet for. Takket været deres hund, som kastede op, kom familien på hospitalet og en tragedie blev undgået. Marianne havde 38% kulilte i lungerne. I dag nyder de begge pensionisttilværelsen på Strandhavevej . Marianne går en frisk tur på en time hver morgen kl. 9 og Leon møder frisk hver morgen i Frihedens Idrætscenter, hvor han er morgen-ryg-svømmer. Parret er med i Dansk Cyklist Forbund og parret er altid faste deltagere ved året Tour de Hvidovre.  

Publiceret 08 September 2015 08:00