Indbrudstyv smadrede dør på HF & VUC

Af
Af Simon Carlson

En ukendt gerningsmand trængte i nat ind på Kolding HF & VUC i Kolding Åpark.
Indbruddet skete omkring 01:40, hvor en sten blev kastet igennem en terrassedør. Herefter har gerningsmanden fundet ind i kantinen og ledt efter værdier.
Tilsyneladende har der ikke været det helt store held med det foretagende, og umiddelbart er der kun stjålet drikkevarer, oplyser lokalpolitiet i Kolding.
Politiet har ikke nogen vidner i sagen, og hører derfor gerne fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt i området omkring klokken 02.00 i nat.
 

Publiceret 08 September 2015 09:32