Varde-kunstneren Solvej Bammeskov kunne i sidste uge præsentere sit nye kunstværk hos Syd Energi

Varde-kunstneren Solvej Bammeskov kunne i sidste uge præsentere sit nye kunstværk hos Syd Energi

Lokal kunst hos Syd Energi

Kunstværket ”Energi” er indviet i SE-domicilet i Esbjerg

Af
Kim Schou

I forbindelse med indvielsen af SE domicilet i Esbjerg i juni 2013 donerede bygherrerådgiver Johansson & Kalstrup fra Varde en pengegave til SE.
Denne pengegave blev vekslet til et kunstværk, som man endelig kunne offentliggøre ved indvielsen i denne uge.
Kunstværket hedder, Energi, og er malet på den ene af søjlerne i et mødelokale.
Det var derfor en meget spændt og stolt Solvej Bammeskov fra Varde, der kunne præsentere sit kunstværk foran medlemmer af ledelsen og æresgæster til begivenheden. Hun er blevet valgt som kunstner, grundet hendes talent og kendskab til det lokale miljø og virksomheden.

Masser af energi

Maleriets navn er i øvrigt ikke en tilfældighed.
“Under hele processen blev jeg mindet om den energi, virksomheden rummer,” fortæller Solvej Bammeskov.
”Der var et ord der blev ved med at poppe op. Og det var energi. Energi i alle tænkelige facetter. Både de synlige energier og de ikke synlige energier,” tilføjer kunstneren.
“Selve maleriets inspiration findes i virksomhedens grundlæggende værdier. Værdierne nærhed, åbenhed, mod og bæredygtighed bliver alle symbolsk fremhævet via farverne i maleriet.

Publiceret 08 September 2015 10:30