ny kok hos golden bread august 2015

ny kok hos golden bread august 2015

Ny dygtig kok og mere mad hos Golden Bread

Golden Bread på Hvidovrevej har været heldig at få en dygtig og idérig kok med masser af entusiasme til at styre køkkenet, i den daglige drift.

Bartek er polsk født og har altid haft et stort hjerte for kunsten at tilberede og anrette god mad, så på trods sin unge alder på 24 år, så har han allerede masser af erfaring fra store restauranter i Polen, hos eksempelvis Hotel Bristol, Hotel Continental hvor han er uddannet kok samt fra en af de bedste og mest anerkendte restauranter i Polen Restaurant “Amber Room”, hvor han til slut fungerede som sektionchef i køkkenet, inden turen gik til Danmark, hvor han har været kok i Det Gamle Røgeri i Greve, inden ejer af Golden Bread Tomasz var hurtig og få fingrene i ham. Bartek har hos os fået muligheden for at sætte sit eget præg på køkkenet, så han føler sig udfordret i dagligdagen og det skal Hvidovreborgerne glæde sig over, for det betyder at der kommer mere god og spændende mad på menuen, siger Tomasz. Udover den daglige dagens ret, så vil der fra næste uge også være 4-5 a la carte retter bestående af en vegetarret, veganerret, fiskeret, kødret. Retterne spænder i pris fra 55,- til 89,-. Retterne kan ligesom dagens ret afhentes i butikken, men Bartek og Tomasz håber på at flere får lyst til at spise i mini caféen, da Bartek også sætter en ære i at anrette maden pænt på tallerken. Om et par uger, så vil hele forretningen desuden gennemgå en lille forvandling, da man har lavet en aftale med en lokal kunstner Pia Natascha Melnyk, om at hun får frie hænder til at udsmykke og indrette butikken, så den får et nyt og mere inspirerende look. De klassiske danske retter, som Golden Bread kører med som dagens ret, vil Bartek desuden forny lidt, så det fortsat bliver klassisk dansk, men i lidt nye ”klæder” og hver søndag vil der foruden dagens ret også blive serveret en polsk specialret.

Publiceret 08 September 2015 08:00