Røde Kors uddeler gavekort til flygtninge

Røde Kors i Kolding har besluttet at klæde de flygtninge, der ankommer til byen, godt på. 
Det gør hjælpeorganisationen ved at uddele gavekort på 250 kroner, som kan benyttes i Røde Kors-butikken på Kløvervej.
Det er Kolding Kommune, der afgør, hvem der får tildelt gavekort.
I samme ombæring opfordrer Røde Kors folk til at melde sig som indsamler, når der søndag den 4. oktober er landsindsamling.
Det kan man gøre ved at ringe på telefonnummer 70 10 00 00 eller gå ind på www.rødekors.dk/indsamler
 

Publiceret 08 September 2015 12:45