Alle børn fra 3. klasse kan være med til ”Skabelse på kryd og tværs.”

Alle børn fra 3. klasse kan være med til ”Skabelse på kryd og tværs.”

Stomp, maleri og cirkus for børn

Det er for børn i 3. klasse, når kirkerne inviterer til ”Skabelse på kryds og tværs”

Det er nu man skal tilmelde sig, hvis man vil med til et brag af en skabelsesdag, når folkekirkerne i Rødovre og Hvidovre inviterer til “Skabelse på kryds og tværs”. Arrangementet bliver holdt den 19. september kl. 11.00 - 15.30 i Risbjerg Kirke, og er for alle børn fra 3. klasse i Rødovre og Hvidovre.

Cirkusmuseet i Avedøre, Heerup Museum i Rødovre og professionelle stomp-folk leder hver deres workshop, når børnene i løbet af dagen øver sig i at lave cirkus, male billeder eller spille stomp med fede rytmer. Børnenes egne bidrag bliver derefter samlet til en forrygende skabelses-gudstjeneste, hvor hele familien kan være med. Undervejs bliver der serveret en lækker frokost med sandwich og frugt. Det er gratis at være med, og kræver ingen forudsætninger - man skal blot tilmelde sig senest den 13. september via Risbjerg Kirkes hjemmeside: risbjergkirke.dk.

Publiceret 08 September 2015 08:00