Janik Dalsted

Janik Dalsted

Toftens Auto udvider med bilsyn

Bilsyn Plus har lejet sig ind hos Toftens Auto. Det betyder hurtig ekspedition og effektivt reparation og bilsyn

Fra og med sidste uge har bilejere, der kommer hos Toftens Auto kunne få synes deres bil stort set under samme tag, som den er repareret. Det letter arbejdsgangen for værkstedet og forkorter ventetiden kunderne.

Af
key

- Ja, nu kan man få lavet bilen og synet den ved samme lejlighed, fortæller daglig leder af Toftens Auto Morten Gullander. Det er Bilsyn Plus, der har lejet sig ind i værkstedet og samarbejdet betyder, at kunderne slipper for at skulle tilbage til synshallen, fordi der eventuelt manglede noget alligevel. - Hvis det f.eks. bare lige er en pære, der mangler ved synet, så kan jeg hurtigt sende en mand over og ordne problemet, fortælle Morten Gullander. Tidligere har Toftens Auto også synet deres kunders biler, men der var de nødt til at køre bilen til et synssted. Den forsinkende omstændighed er nu fjernet. - 90% af vores kunder skulle alligevel have synet deres bil, så med det her tiltag kan man spare, at bilen i nogle tilælde skulle til syn to gange, siger Morten Gullander. Morten Gullander understreger også, at det er et firma, der lejer sig ind i autoværkstedet, så det ikke er Toftens Auto, der skal tjekke sig selv. Desuden påpeger han, at Trafikstyrelsen jo foretager stikprøver på bilsyn. Med det nye tiltag har værkstedet desuden også få et nummerpladekontor i umiddelbar nærhed, og det betyder, at bilkøbere meget hurtigt kan komme af sted med deres indkøb. Toftens Auto henter og bringer desuden biler, der skal til syn. - Inden for en rimelig radius i Hvidovre og Brøndby, og efter aftale, henter og bringer vi desuden bilen, så den står klar og nysynet på hjemadressen, når man kommer hjem, siger Morten Gullander.

Publiceret 08 September 2015 08:00