Hvidovre Avis sendte efter forældrenes henvendelser en fotograf forbi skolegården på Gungehusskolen. Og som billederne viser har forældrene da vist fat i et konkret problem her?

Hvidovre Avis sendte efter forældrenes henvendelser en fotograf forbi skolegården på Gungehusskolen. Og som billederne viser har forældrene da vist fat i et konkret problem her?

- Vores børn kommer til skade i skolegården...

Flere forældre har henvendt sig til redaktionen - de fortæller om en skolegård, hvor børnene kommer til skade..

Asfalten i Gungehusskolens skolegård til indskolingen er slidt og i en sølle forfatning.

Af
oas@hvidovreavis.dk

Flere forældre har henvendt sig til Hvidovre Avis og fortalt om problemet.
- Belægningen i Gungehusskolens skolegård til de små fra 0. til 5. klasse er så dårlig, at børnene kommer til skade, når de løber rundt og leger i frikvarteret, fortæller en mor til en elev der går i 2. klasse:
- Skolegårdens asfalt er fyldt med revner, huller og buller fra trærødder, der er brudt igennem asfalten...

Beskæmmende

- For ti år siden slog de små elever sig, når de faldt over trærødder, der er presset op igennem asfalten.
Dette problem er aldrig blevet løst, men har derimod vokset sig værre. Så der nu er så store huller, at der kan ses store sten nede i hullerne hvor asfalten er forsvundet...
Således siger en bekymret far. Og han fortsætter:
- Man har igen forsøgt at lappe, men uden held. Den asfalt man lapper med bliver blot trådt op når eleverne træder i den og ikke alle huller er blevet repareret...
Og ikke alle huller er lappet, hvilket en mor observerede i denne uge, da hun så en lille dreng falde med sit løbehjul:
- Man kan spørge sig selv om det ikke er spild af både penge og tid at lappe på så store problemer, når man i stedet burde få asfalteret hele skolegården en gang for alle, spørger hun...
- Det er beskæmmende, at andre skoler får klatrevægge, trampolin og karrusel til udfoldelse af mere bevægelse i skoletiden, når andre elever i kommunen ikke engang kan løbe rundt i skolegården og spille bold uden at falde og få ødelagt bukserne, få hul på knæene og få skrabede håndflader, lyder det fra en irriteret far...
- Desuden er det højst ejendommeligt, at der i år er fokus på udearealer, hvor der skal skabes muligheder for motion og bevægelse og man så samtidig ikke indtænker at det helt basale skal være i orden - nemlig en ordentlig asfaltbelægning i skolegården...

Publiceret 08 September 2015 08:00