Lisbeth Pedersen er en af de frivillige, der, ved større events og i weekenden, tager imod gæsterne på Koldinghus. Pressefoto.

Lisbeth Pedersen er en af de frivillige, der, ved større events og i weekenden, tager imod gæsterne på Koldinghus. Pressefoto.

Frivillige slotsværter byder velkommen

Nyt projekt med frivillige på Koldinghus

Koldinghus vil gøre en ekstra indsats for at give de besøgende en god oplevelse. Derfor vil der for fremtiden stå frivillige slotsværter klar til at byde museets gæster velkommen. Dette er tanken bag det nye slotsværtsprojekt, som er startet på Koldingshus.
På travle dage kan der hurtigt komme til at stå mange mennesker i museets billetsalg. Mange mennesker, som skal have mange informationer på én gang. Indimellem kan det derfor være svært at sikre, at alle gæster bliver modtaget på en god måde og bliver informeret om fx udstillinger, aktiviteter for børn, hvor man kan få noget at spise eller vejen til det nærmeste toilet. De nye slotsværter, der alle arbejder ulønnet for museet, skal sikre, at gæsterne føler sig velkommen på museet.
”For en moderne kulturinstitution som Koldinghus er det af afgørende betydning, at frivillige bakker op omkring stedet i forhold til at løfte de mange opgaver, som museet ellers ikke ville kunne løfte. Museet samarbejder med frivillige omkring en lang række opgaver. Lige fra registrering og fotografering af genstande, udvikling af formidlingsaktiviteter til syning af dragter, som bruges i forbindelse med de mange levendegørelser på slottet”, siger Museumsdirektør Thomas C. Thulstrup
Indtil videre har i alt 14 slotsværter på skift været til stede på forsøgsbasis i weekenderne og ved større arrangementer i sommerferien. Det er nu besluttet, at projektet skal fortsætte, så museets gæster fremover kan møde slotsværterne i weekender og ved større events.

Publiceret 12 September 2015 10:00