H. Daugaard A/S fylder 100 år

Virksomheden H. Daugaard A/S kan i september fejre 100 års jubilæum.
H. Daugaard A/S er en international transport- og logistikkoncern og er i dag placeret på tre centrale lokaliteter i trekantsområdet - Kolding, Vamdrup og Vejle med hovedkontoret placeret i den gamle historiske toldbygning for enden af havnen i Kolding.
 

I dag beskæftiger virksomheden omkring 180 medarbejdere og har netop udvidet sin lagerkapacitet på havnen i Kolding grundet på grund af øget kundeaktivitet.
H. Daugaard har i mange år håndteret blandt andet forsyningen af papir til trykkerierne og emballageindustrien i Jylland og på Fyn.
 

“Vi har formået at tilpasse os tiderne og de mange forskellige krav, der løbende stilles i vores branche, samt at skabe en moderne logistikkoncern, hvor vi samtidig kan glæde os over langvarige kunderelationer Rent faktisk er den ældste af vores kunderelationer tilbage fra starten af 1929, og kontrakten er selvfølgelig skrevet med pen og papir. Vi er glade for og stolte over at have været en lokal Kolding virksomhed i 100 år – jubilæet markeres senere på måneden,” siger Michael Frihagen, adm. direktør i en pressemeddelelsen.

Publiceret 12 September 2015 18:00