Nu er der workshop i rulleski lørdag den 12. sep. klokken 10–12 ved Blåvandshuk Idrætscenter i Oksbøl

Nu er der workshop i rulleski lørdag den 12. sep. klokken 10–12 ved Blåvandshuk Idrætscenter i Oksbøl

I dag kan du stå på ski i Oksbøl

Lørdag fra klokken 10.00 – 12.00 afholder Danmarks Skiforbund en gratis workshop ved Blåvandshuk Idrætscenter

Af
Kim Schou

Selvom vejrudsigten ikke lover 30 grader mere, så er der alligevel lang tid til vinteren er over os - og dog. I dag kan du deltage i en workshop, hvor det er muligt at prøve at løbe på rulleski.
Instruktører fra Danmarks Skiforbund underviser på workshoppen og siger: ”Rulleski er virkelig blevet et hit og er særdeles populært rundt i foreningerne i landet. Derudover er der virkelig mange, som blot løber uden at være medlem af en skiklub og bruger sporten til den fantastiske træning, det også er.”
På rulleski er det hele kroppen, der bliver udfordret. Der er mulighed for aktion og en rigtig god naturoplevelse.
I Danmark bruges rulleski også af eliten inden for langrend, hvor nogle af løberne træner til at gennemføre det verdensberømte Vasa-skiløb i Sverige.
Arrangørerne håber, at rigtigt mange kommer forbi dag og prøver en tur på rulleski. Instruktørerne fra Danmarks Skiforbund er klar, og alt udstyr er til rådighed.

Større arrangement

Workshoppen er en del af et større arrangement lørdag den 12. september, hvor der blandt andet afvikles et løb i vest-cup serien med start fra Blåvandshuk Idrætscenter i Oksbøl klokken 12.00.

Publiceret 12 September 2015 05:00