Kom til OL - jernaldervis

Børn og voksne får nu chancen for at få sved på panden og have en sjov dag, når VejleMuseerne – Vingsted Historiske Værksted afholder Jernalderolympiade søndag den 13. september fra klokken 10-15. Jernalderlandsbyen bliver forvandlet til et olympisk stadion, hvor alle får mulighed for at afprøve bueskydning, krigerorienteringsløb, skovforhindringsløb, gamle lege og forskellige kampdiscipliner.
Man mødes klokken 10 til velkomst og introduktion på høvdingens gård, og klokken 14 afholdes konkurrence i nogle af disciplinerne og kårer årets jernalderolympiske mestre.
Følg skiltene til Jernaldermiljøet fra landevejen gennem Vingsted. Pris: 60 kroner for voksne og 30 kroner for børn. Ingen tilmelding.

Publiceret 12 September 2015 11:00