Når man tager på skattejagt ved Høgsholt Bæk må man forvente norske tilstande. Foto: privat

Når man tager på skattejagt ved Høgsholt Bæk må man forvente norske tilstande. Foto: privat

Skattejagt på bjergskråningen

Af
Jørgen Flindt

Nu kan man komme på skattejagt i naturen, for KFUM-spejderne Dalfolket og stifindergruppen i Hover har planlagt en skattejagt i det meget udfordrende naturområde ved Høgsholt bæk i baghaven af Gaiakvarteret.
“Her skal du både springe over kilder og klatre med tov op af stejle skrænter for at nå i mål. Med den rette beklædning kan alle uanset alder klare udfordringerne og efter strabadserne samles vi om præmier og fælles hygge. Det er muligt at købe kaffe og kage hos AKT 69, der også er med i arrangementet,” lyder det i en pressemeddelelse.
Skovstierne omkring Høgsholt bæk er næsten som at være på fjeldet i Norge med stejle skrænter og rislende vandløb. Mange dyr og planter lever deres liv i dette lille men meget flotte stykke natur. Således har stigruppen lykkedes med af fotografere en af de mange grævlinge der bor i området.
Man mødes søndag klokken 14 for enden af Stenbukken, der er en sidevej til Mælkevejen. Og alle aldre kan deltage.

Publiceret 12 September 2015 11:00