Stor bazar i Varde næste lørdag
Et halvt år efter den første bazar, er det nu tid til flere gode køb i Lerpøthallen
Lørdag den 19. september gentages marts måneds store bazar i Lerpøthallen i Varde.
Det er Stephanie Hansen fra Varde der står bag bazaren sammen med veninden, Karina Johansen.
"Allerede efter den første bazar besluttede vi os for at lave en mere, da opbakningen var enorm," fortæller Stephanie Hansen,
Ligesom sidst bliver der masser at kigge på. Der er tøj, tupperware, køkkengrej, brugskunst og meget andet. Derudover bliver der en tombola og udenfor kan der købes brændte mandler.
På nuværende tidspunkt er der solgt 80 stande og der er stadig mulighed for at købe en stand.
"Prisen er 200 kroner hvis man selv har et bord med - ellers 250 kroner," oplyser Stephanie Hansen, som kan kontaktes på 2156 2237 eller via mail basarivarde@hotmail.com
Det er måske sidste gang, de to veninder står bazaren.
"Vi er lidt splittede omkring at vi skal stå for det en tredje gang. Fritidscentret har tidligere vist interesse for at overtage det, så nu må vi se," slutter Stephanie Hansen.
Publiceret 12 September 2015 11:00