Vækstpulje støtter ildsjæle

SE Vækstpulje har uddelt midler for tredje gang i år. Hele 151 ansøgere havde ansøgt om 34,2 mio. kr. til støtte af forskellige projekter til gavn for Syd- og Sønderjylland. Der blev uddelt 4,5 mio. kroner til 50 ansøgere. Igen i denne runde havde mange foreninger søgt om støtte til projekter i deres lokalområde.
Bestyrelsen valgte at uddele færre kroner, end der var til rådighed med den begrundelse, at man ønsker at se flere ansøgninger fra projekter, der på sigt kan skabe arbejdspladser. Af de 50 projekter der har fået tilsagn om støtte, vil 1,2 mio. kroner bliver udbetalt nu, mens 3,3 mio. kroner er betinget af at projekterne finder fuld finansiering.

Publiceret 12 September 2015 11:00