Ishockey:

SønderjyskE skuffede fælt

De danske mestre blev sat på plads på egen is af et effektivt Energy mandskab

Af
Af Peter Rasmussen

"Hvem var det der vandt i dag....."
Sejrssangen gjaldede pivfalsk men højt efter fredagens kamp i SE Arena. Og der var tæt ved et par tusind af aftenens tilskuere, som syntes at det var det forkerte omklædningsrum, som sang.
Men at det var gæsterne, der gav den på alle tangenter, kunne de danske mestre alene takke sig selv for. Med en skudstatistik på hele 31-19 er det ikke imponerende at tabe med 1-4 på hjemmebane.
Hvis det ikke skal blive til et meget tidligt lyseblåt exit af årets pokalfinale, skal der helt andre kager på bordet når pokalkvartfinalens anden akt sættes i gang i Granly Arena klokken 19.00 i aften.
Her kræver det en meget kraftig stigning i effektiviteten i begge ender af banen. Mange SønderjyskE fans drager med til vestkysten, og spillerne skylder lidt fra i går. Så der er lagt op til en gyserkamp.

Kampen i tal

SønderjyskE- Esbjerg Energy: 0-4 (0-2, 0-2, 1-0)
09:30 0-1 Matthew Pistilli ass. Esben Nielsen
15:45 0-2 Brock Nixon ass. Søren Nielsen
24:19 0-3 Aaron Lee ass Brock Nixon SH
25:13 0-4 Jeppe Holmberg
52:53 1-4 Mads Bødker
Udvisninger: SE 2 x 2 & 1 x 5 (Gotto) Esbjerg: 9 x 2 & 1 x 5 (Lemourex)
Skud: SE 31   Esbjerg Energy 19
Tilskuere: 2118

Publiceret 12 September 2015 08:00