Jacob Jacobsen og Børge Grøn-Iversen ved den berømte allé med de flotte træer.

Jacob Jacobsen og Børge Grøn-Iversen ved den berømte allé med de flotte træer.

- Et kapel så smukt at man fik lyst til at leve her...

- et citat fra indvielsen. Siden 1965 har over 13.000 Hvidovre-borgere fået det sidste hvilested på Risbjerg kirkegård

Menighedsrådsformand i Risbjerg sogn, BØRGE GRØN-IVERSEN, der har været formand for Risbjerg Kirkegård siden 1967, - altså det meste af kirkegårdens historie - beretter her om kirkegården i anledning af 50 års dagen:.

Af
Børge Grøn-Iversen

Den store befolkningstilvækst i Hvidovre i efterkrigsårene og senere måtte nødvendigvis kræve en større kirkegårdskapacitet. Årligt er der i øjeblikket mellem 300 og 400 nye begravelser/urnenedsættelser på kirkegården.

Risbjerg Kirkegårds historie

I begyndelsen af 1950'erne købte Hvidovre kommune det store areal langs Høvedstensvej og udlagde det til fremtidig kirkegård. I 1955 oprettede man en lejekontrakt på 25 år med Kolonihaveforbundet i Danmark for 2/3 af arealet. Derefter tilbød man menighedsrådene at købe jorden, idet det jo er Folkekirken , der i Danmark står for begravelsesvæsenet. Det endte med at tre menighedsråd, nemlig Risbjerg, Hvidovre og Strandmarks menighedsråd købte jorden, og samtidig gik man i gang med at planlægge etableringen af en kirkegård. På dette tidspunkt var der pladsproblemer på Hvidovre kirkegård, hvorfor menighedsrådet pressede på for at få etableret en ny kirkegård. De tre menighedsråd oprettede et kirkegårdsudvalg bestående af 3 medlemmer fra hvert råd.
Det blev overgivet til den meget kendte landskabsarkitekt Eywin Langkilde at udarbejde en plan for den nye kirkegård. Endvidere blev det overgivet til Hvidovre-arkitekten Helge Schønnemann at tegne bygninger til kirkegårdens brug.

Måtte ”true” ministeren!

Imidlertid var der en megen kneben økonomi tilstede. Dengang var man underlagt en meget stram kirkeministeriel kvote. Tre af kirkegårdsudvalgets medlemmer, Erik Larsen, Henning Petersen og Poul Scheel Vandel måtte opsøge kirkeminister Bodil Koch og næsten true hende til at bevilge økonomiramme. Det hjalp, og i september 1965 var de første bygninger, administrationsbygningen med en lille kapelsal, magasin, kontor og mandskabsrum samt en lille garage klar. På kirkegården var der kun enkelte gravafdelinger klar til brug. Men Langkildes plan med de lange alleer af platantræer (som på dette tidspunkt var et særsyn i Danmark) og flotte bøgehække var klar.
Så i september 1965 blev kirkegården indviet i forbindelse med den første begravelse. Indvielsen blev foretaget af provst Knud Mortil, der også var sognepræst ved Risbjerg kirke.
Det store kapel var der ikke råd til at bygge fra starten. Men i 1976 blev kapellet bygget: Helge Schønnemann havde dog måttet gøre det oprindelige forslag mindre, fordi man skønnede et mindre behov. Desværre måtte vi tage afsked med Schønnemann under byggeriet. Kirsten Schønnemann medvirkede som indendørs arkitekt. Ved indvielsen af kapellet udtrykte provst Bønnelycke “at begravelseskapellet var så smukt, at her fik man lyst til at leve”. Bygningen blev i øvrigt præmieret af Hvidovre kommune. I forbindelse med kapelbyggeriet, blev der også opført en mandskabsbygning og udvidelse af garageanlægget.
Kirkegårdsbestyrelsen havde overtaget lejekontrakten med Kolonihaveforbundet. Denne kontrakt udløb i 1980, men på dette tidspunkt var der ikke behov for udvidelse af kirkegården. Beslutning om opsigelse af kontrakten for en del af området blev udsat i 15 år. På dette tidspunkt kunne man se et behov for mere plads til gravafdelinger. Når udvidelsen kunne vente så længe, skyldtes det, at begravelsesadfærden havde ændret sig markant gennem årene, således at flere og flere valgte urnebegravelse i stedet for kistebegravelse, hvilket jo er mindre pladskrævende. Selv om de ca. 50 kolonihaver havde fået 15 år ekstra, var der alligevel stor opstandelse over kirkegårdsudvidelsen.
Til at forestå denne udvidelse blev valgt landskabsarkitekt Charlotte Skibsted, som kirkegårdsbestyrelsen stadig samarbejder med omkring udvikling af nye gravsteds-afdelinger m.v. Kirkegårdsudvidelsen blev indviet i 2002. Udvidelsen er udviklet som en kontrast til den gamle del med de åbne landskaber, store græsarealer, stengærde og en lille sø m.v. Alligevel er det lykkedes at skabe en smuk helhed for hele kirkegården, der er en smuk parklignende oase midt i Hvidovre. Området er allerede godt besat med gravsteder, selv om der stadig er ledige områder. For ganske nylig er der etableret en ny fælles urnegrav i udvidelsen,(anonyme urner) fordi afdeling B på den gamle kirkegård er helt fyldt op.

Folkekirkens Kirkegårde i Hvidovre

For nogle år siden blev Jacob Jacobsen ansat som kirkegårdsleder for både Risbjerg og Hvidovre kirkegårde. Man arbejdede nemlig med at foretage en sammenlægning af de to kirkegårde under samme bestyrelse. Denne sammenlægning blev fra 2014 en realitet, således at kirkegårdsbestyrelsen, der nu består af tre medlemmer fra hvert menighedsråd i kommunens fire sogne (Avedøre, Hvidovre, Risbjerg og Strandmarks) - nu er ansvarlig for drift og udvikling af både Hvidovre kirkegård og Risbjerg kirkegård.
Det nye fællesskab om kirkegårdene hedder Folkekirkens Kirkegårde i Hvidovre - men består jo fortsat af to selvstændige og meget forskellige kirkegårde. Den ene er som sagt 50 år, og den anden er mange hundrede år. Men nu er der kun én bestyrelse til at administrere begravelsesvæsnet i Hvidovre. Hver kirkegård har sit eget personale - men sammenlægningen gør, at man har større mulighed for at udnytte og flytte resourserne, når der er behov for det
Vi har to smukke kirkegårde i Hvidovre som både er begravelsespladser og parkområder. De er altid et besøg værd. Især får kirkegårdene naturligvis besøg når familier skal have begravet deres afdøde familiemedlemmer - enten i kiste eller urne. De fleste bedemænd er gode til at rådgive om begravelser - men bestyrelsen ønsker, at de pårørende udnytter kirkegårdenes dygtige personale. Det gælder både personalet på de to kirkegårdskontorer og gartnerne på de to kirkegårde. De vil kunne rådgive mere præcist om betingelserne for valg af gravsteder.
Man oplever desværre ofte, at nogle pårørende fortryder valget af gravsted, fordi man ikke helt kendte reglerne. Nogen vidste måske ikke, at man selv skulle passe gravstedet. Andre vidste ikke, at deres valg betød, at man ikke kunne plante en busk på gravstedet - eller at man måske ikke præcist ved, hvor urnen er nedsat.
Så kære familier “snak sammen” inden det bliver aktuelt. Og når det er aktuelt, så kom og bliv vejledt af kirkegårdenes personale.
Bestyrelsen håber, at Folkekirkens Kirkegårde i Hvidovre bliver et moderne begravelsesvæsen. At traditioner kan opretholdes og at der kan ske en fornyelse og udvikling, der på en god og ordentlig måde kan betjene alle borgere i Hvidovre. Man kunne sige: døde som levende...  

Publiceret 15 September 2015 08:00