Nye film på plakaten

Atlas Biograferne i Rødovre Centrum er klar med filmen “EVEREST”, der har danmarkspremiere på torsdag den 17. september. Filmen spilles i både 2D og 3D.

“Everest” er inspireret af de utrolige begivenheder, da to forskellige ekspeditioner forsøger at nå toppen af verdens højeste bjerg, og bliver fanget i en af de værste snestorme nogensinde. Bjergbestigerne står over for en nærmest overmenneskelig udfordring i kampen mod elementernes rasen, da deres livslange besættelse bliver til en kamp på liv og død. “STRAIGHT OUTTA COMPTON” har også danmarkspremiere på torsdag den 17. september. “Straight Outta Compton”, historien om hvordan fem unge mænd, bedre kendt som Ice Cube, Dr. Dre, DJ Yella, Eazy-E og MC Ren, danner hip hop gruppen N.W.A. og bruger musikken til at få afløb for den vrede og frustration de oplever, da narkokriminaliteten og LAPD’s brutale fremværd i slutningen af 80’ernes er ved at ødelægge et helt samfund. “THE TRANSPORTER REFUELED” har danmarkspremiere på torsdag den 17. september. “Transporter Refueled” er en action thriller film instrueret af Camille Delamarre og skrevet af Bill Collage og Adam Cooper. “Transporter Refueled” er den fjerde film i Transporter franchisen og en prequel til serien. I rollen som Frank Martin ses Ed Skrein, mens de øvrige roller spilles af Ray Stevenson (Divergent, Insurgent), Gabriella Wright, Radivoje Bukviã, Anatole Taubman, Wenxia Yu og Tatiana Pajkoviã. Ed Skrein er et relativt nyt navn og har tidligere bl.a. medvirket i “Game of Thrones”. For Camille Delamarre er det noget relativt nyt at sidde i instruktørstolen, da han tidligere mest har arbejdet som filmklipper bl.a. på “Transporter 3” og “Taken 2”.

Publiceret 15 September 2015 08:00