På havnekontoret er opsat fire skærme, hvor havneassistent Per Møller og resten af personalet døgnet rundt kan følge med i trafikken rundt omkring på havneområdet - 30 kameraer sørger for overvågningen

På havnekontoret er opsat fire skærme, hvor havneassistent Per Møller og resten af personalet døgnet rundt kan følge med i trafikken rundt omkring på havneområdet - 30 kameraer sørger for overvågningen

Randers Havn hegnes ind

Lige nu er de første skridt taget til at indhegne Randers Havn. Sikringen har været undervejs siden 2004.  Dengang besluttede EU, som følge af terroraktionen i USA 11. september i 2001, at alle europæiske havne i fremtiden skal følge et sæt fælles regler for terrorsikring
 
En reel indhegning af Randers Havn er derfor i oktober  en realitet, hvilket understreges af 12 bomme, tre porte og en fordobling af kameraerne til i alt 30 styk på havnen. Kun folk med tilladelse kan komme ind på havneområdet, når hele området er sikret med bomme og hegn. 
”Som en professionel havn skal vi selvfølgelig leve op til disse krav og skabe rammer, som understøtter havnens virksomheder og altså vores kunders forretning,” siger havnedirektør John Morgen.
Derfor har havnen været i tæt dialog med de berørte virksomheder, der har til huse på havneområdet og sikringen er sket i tæt dialog, for at alle behov opfyldes og for at sikringen kan ske på den mest hensigtsmæssige måde.
"Det skal være sådan at de involverede virksomheder ikke føler at det hindrer dem for meget i det daglige. Men der bliver en øget kontrol til og fra området og alle ansatte skal have ID kort for at komme igennem bommene hver dag", fortæller havneassistent Per Møller.
Samtidig skal alle chauffører med gods melde sig ved en bom, hvor de så enten ved hjælp af ID kort eller ved at identificerer sig via kameraerne, kan blive lukket ind i det afspærrede område.
Der er mange, der færdes på Randers Havn hver dag. Årligt anløber omkring 500 skibe havnen, og de firmaer der hver dag får kørt gods til og fra deres virksomheder, er også en del af den daglige trafik. Dertil kommer også Randers Lystfiskerforening, der har til huse yderst på Kulholmen. De vil - i lighed med andre skulle have ID kort og får dermed adgang til havneområdet. Men kun begrænset.
"Deres tilladelse lyder på, at de kan køre igennem området - de må ikke lave afstikkere til kajområdet, men skal kører direkte til og fra deres foreningsadresse", fortæller Per Møller.
 
Stadig tur ved havnen
Trods den omfattende sikring bliver det stadig muligt at bevæge sig frit på Dronningebroen, ved mindeankeret ud mod Havnegade, og også fiskere på sydsiden af Kulholmsvej omkring Restaurant Pakhuset og hen mod cykelbroen vil fortsat have mulighed for at kaste snøren i vandet fra kajen.
”Integration mellem by og havn er vigtig. Og vi vil arbejde på, at borgere, så vidt det er muligt, kan besøge havnen,” siger John Morgen.
Havneassistent Per Møller fortæller, at man så vidt muligt prøver at imødekomme borgernes ønske om at havnen stadig er et udflugtsmål for søndagsturen langs vandet. Derfor er man også i dialog med trafikstyrelsen om at Nordhavnen skal være åben, men han tør ikke love noget.
Graden af havnesikringen afhænger af trusler i omverdenen: 1. niveau anvendes i normalsituationen altså i dagligdagen, 2. niveau ved en skærpet situation og 3. niveau ved sandsynlighed for yderligere forhøjet risiko.
"Hvad den forhøjede risiko og den deraf øgede sikring består af er en top hemmelighed", fortæller havneassistent Per Møller.
"Det er så hemmeligt, at  vi ikke engang må maile vores planer til trafikstyrelsen - det skal ske via almindelig brev. Så det får du mig ikke til at fortælle om", siger han og smiler.
 
Godt forberedt
”Vi skal relativt hurtigt kunne tilpasse os det gældende sikringsniveau,” siger havneassistent Per Møller. I Danmark er det Trafikstyrelsen, der meddeler den enkelte havn, hvad den skal være beredt på. Men fremmede skibe kan også udløse et nyt beredskab:
”Anløber et skib med sikringsniveau 2 Randers Havn, skal vi matche det – og det er vi klar til,” forsikrer havneassistenten, der ligesom havnedirektøren er uddannet til opgaven som henholdsvis PFSO, Port Facility Security Officer (havnefacilitetssikringsansvarlig), og PSO, Port Security Officer (havnesikringsansvarlig), ligeledes påkrævet af EU.
Som eksempel henviser han til Breivik-terrorangrebene i Norge i 2011, der udløste et norsk beredskab på niveau 2, hvilket også gjaldt skibe, som anløb Oslo.
Bag de fysiske forhindringer og sikringsniveauer ligger en detaljeret handlingsplan, fortæller havneassistent Per Møller. Den omfatter blandt andet også rutineøvelser hver tredje måned samt en mere omfattende én af slagsen med halvandet års mellemrum.
Men hvis man vil ind kommer man også ind, det indrømmer Per Møller.
"Jeg kender ingen, der ikke kan klatre over et hegn. Men vores opgave med at sikre haven lyder på, at det skal gøres så besværligt som muligt at trænge ind. Det handler om at mindske risikoen og sandsynligheden for at det sker", siger han.
 
Gode fordele i bonus
”Som noget meget positivt vil tyveri af gods på havnen blive besværliggjort og dermed reduceret, hvilket i høj grad er til gavn for vores kunder,” siger Per Møller. Når der udelukkende færdes folk på havnen med et officielt ærinde, vil risikoen for uheld og skader også falde. Desuden er fordoblingen af kameraer på havneområdet en gevinst for både kunder og havn. Per Møller forklarer:
”I situationer, hvor ting bliver påkørt, hvor skibe skader kajen, bliver vores dokumentation væsentlig bedre.”
Gods på havnen er i konstant bevægelser. Det ene læs afløser det andet døgnet rundt.
”Løbende orientering omkring gods er nødvendig. Måske har man ikke fået kørt alt gods væk og således kommet bagud med aftalen. Det kan skyldes tekniske problemer m.m. I sådan en situation kan jeg stå og mangle kajplads, jeg har lovet væk,” siger Per Møller.
Før den omfattende maritime sikring måtte han hoppe i en bil, passere den ofte stærkt trafikerede Randers Bro, for med egne øjne at få syn for sagen på stedet. Nu kan det klares online via kameraerne.
”Videoovervågningen sparer os for både tid og penge,” lyder det fra havneassistenten.
Fire store skærme på havnekontoret giver overblikket i dagtimerne. Den øgede sikring klares af havnens faste medarbejderstab suppleret af eksterne samarbejdspartnere omkring døgnovervågning. Totalt beløber investeringen i den øgede maritime sikring sig til tre millioner kroner.
 

Verdo er leverandør af sikringsløsningen

Verdo vandt udbuddet af havnesikringen. At en lokal virksomhed står for entreprisen er John Morgen tilfreds med: ”Det spiller ind, at Verdo har adresse på havnen og er nabo til havnekontoret. Nærheden styrker samarbejdet og dermed sikkerheden. Jeg er også glad for, at opgaven tilfalder et Randers-firma. Det kan forhåbentligt generere arbejdspladser i byen.”

Publiceret 15 September 2015 13:30