Sætter pris på boligerne i Jelling

I weekenden den 19.-20. september tager Danbolig derfor rundt i Jelling og omegn, og gør boligejerne klogere på, hvad deres bolig er værd.

Boligmarkedet er for alvor kommet op i gear flere steder i landet. Salgstiderne bliver kortere, handelsaktiviteten stiger, og boligpriserne følger trop med den positive udvikling.
Men der er stadig regionale forskelle på, hvor meget fart der er på boligmarkedet, og det har gjort mange boligejere nysgerrige på, hvad netop deres bolig er værd.
”Vi får et stigende antal henvendelser fra boligejere, der populært sagt gerne vil vide, om deres mursten er steget i værdi,” siger indehaver Susanne Sandholm fra danbolig Give.
 

Vurderingsweekend

Men i en travl hverdag med arbejde, madlavning og børnepasning kan det være svært at få tid til at dykke ned i udviklingen på boligmarkedet.
Derfor tilbyder Danbolig nu at komme forbi i løbet af weekenden den 19.-20. september, hvor de vil lave et uforpligtende markedstjek af boligerne i Jelling og omegn.
”Vi vil gerne møde boligejerne, når de har tiden til det. Derfor tilbyder vi at komme fordi i weekenden for at give et kvalificeret bud på, hvad den enkeltes bolig er værd,” siger Susanne Sandholm og tilføjer, at der kan være stor forskel fra område til område:
”Derfor er det vigtigt at få professionel sparring, som er tilpasset markedssituationen,” siger hun.
I Vejle Kommune er der fuld fart på boligsalget. I første halvår af 2014 blev der ifølge tal fra Boligsiden solgt 363 villaer, rækkehuse og ejerlejligheder, mens der i første halvår i år blev solgt 498.
”Handelsaktiviteten er rigtig god her i Jelling og omegn, hvor mange boliger bliver solgt på kort tid og til fornuftige priser. Sammenholdt med det lavere boligudbud på landsplan kan det derfor være et godt tidspunkt at sætte til salg på nu,” siger Susanne Sandholm og fortsætter:
”Derfor anbefaler vi en nøjere gennemgang af den enkelte bolig, som vores mæglere med dybt lokalkendskab har lang erfaring med at give.”

null

Publiceret 15 September 2015 07:00