Smag den nye lokale honning på lørdag

Det begyndte så godt, forår, sol og varme, bierne fløj, bestøvede frugttræer og bærbuske og samlede honning. Så blev det gråt og køligt, bierne blev siddende inde i staderne - og spiste den indsamlede honning!

- Midt på sommeren så det ud til at blive det dårligste honningår i mands minde, men heldigvis fik vi en fin sensommer, og så kom der mere honning i staderne, fortæller Ammi Stein Pedersen fra Hvidovre Biavlerforening. Honningen er nu blevet klar, og Hvidovre Biavlerforening præsenterer - som i tidligere år - den nye høst i de to centre, Frihedens Butikscenter i Syd og Hvidovre C i den nordlige ende af kommunen på lørdag mellem kl. 10 og 15. Her vi der også blive  lejlighed til at se levende bier - bag glas - og dertil få en masse at vide om vore flittige bier, se bare på de bugnende æble - og pæretræer, der er beviset for deres arbejde sommeren igennem...

Publiceret 15 September 2015 08:00