Thomas Buttenschøn.

Thomas Buttenschøn.

Musik:

Buttenschøn spiller til prisuddeling

Sønderborg Musikpris uddeles den 19. september på Sønderborghus

Den årlige uddeling af Sønderborg Musikpris finder sted den 19. september kl. 20.00 på Sønderborghus.
Og i år vil aftenen stå i det sønderjyskes tegn.
På scenen står Art Ensemble Syd sammen med Thomas Buttenschøn og Mette Marckmann.
Sangeren og entertaineren Thomas Buttenschøn har boet flere år i Broager, er sønderjysk gift og har lært sig ”e sproch”. Skuespilleren og sangeren Mette Marckmann kommer oprindeligt fra Høruphav, men har de sidste mange år boet i København. Dertil kommer endnu en fuldblods sønderjyde nemlig sangeren Søren Friboe der er født og opvokset i Augustenborg.
De vil sammen sørge for en festlig, musikalsk og sønderjysk ramme for prisuddelingen.
Mette Marckmann vil ud, over at synge, også være konferencier.
Billetter kan købes på www.billetnet.dk eller i døren.

Publiceret 15 September 2015 07:00