Man kan stadig nå at sikre sig en billet til Fashion Day 2015.

Man kan stadig nå at sikre sig en billet til Fashion Day 2015.

Årets modeshow i Køge bliver endnu større

Fashion Day etablerede sig sidste år som årets største modebegivenhed i Køge, og i år bliver showet endnu større med plads til endnu flere gæster, der kan se frem til en hyggelig aften med fokus på efterårets mode.
- Fashion Day blev en stor succes sidste år, og vi ser frem til at gentage succesen i år sammen med endnu flere gæster. De kan igen i år forvente en totaloplevelse med mode, stil og lækker mad, siger Rikke Lykke Nielsen, Lørdags-Avisen, som har ansvaret for det store arrangement.
Igen i år har Lørdags-Avisen sikret sig assistance fra Linettes Showdesign, som står for casting og træning af de i alt 25 modeller, der viser tøjet frem i løbet af aftenen.
I år finder arrangementet sted i Lovparken for at sikre de optimale rammer om den hyggelige aften, som består af ikke færre end tre modeshows, og mellem dem serveres en tre-retters menu fra Odd-fellowgaarden sammen med vin fra Den Lille Vinkælder. I løbet af aftenen vil der også være underholdning i flere omgange med komikeren Thomas Warberg.
Sigtet er at give gæsterne en VIP-agtig oplevelse i lækre og eksklusive rammer. Det lykkedes i høj grad sidste år, hvor Fashion Day altså havde premiere med 374 gæster på plads til showet, og i år er overliggeren altså sat endnu højere – og billetsalget har for længst rundet 400, så i år vil der være endnu flere, der får en aftens indblik i modetendenserne lige nu.
Desuden bliver der arrangeret et stort gaveshow i løbet af aftenen, og det gælder om at holde godt fast i sin indgangsbillet, for den kan bliver guld værd. Der bliver trukket lod om over 50 gaver i løbet af aftenen, og der er mange flotte præmier til de heldige. For eksempel kan man vinde en gavecheck på 2500 kroner til en kjole fra Boutique Bonde.
Fashion Day 2015 finder sted fredag den 25. september klokken 18, og man kan stadig nå at sikre sig en billet til begivenheden. Billetter til arrangementet koster 475 kroner, og de kan købes hos Lørdags-Avisen, Galoche Alle 16 i Den Hvide By. Reservation kan ske på mail: info@kmc-as.dk.

Publiceret 17 September 2015 11:45