Her har FUND-pigerne Susan Lorange og Mette Lillerøj nu deres forretning Foto: Kim Schou

Her har FUND-pigerne Susan Lorange og Mette Lillerøj nu deres forretning Foto: Kim Schou

FUND er flyttet til Torvegade

Torvegade er blevet en kreativ butik rigere, nu hvor FUND er flyttet dertil fra Storegade

Af
Kim Schou

Under et år blev til for Mette Lillerøj og Susan Lorange fra designforretningen FUND med gamle sager og brugskunst i Storegade i Varde.
"Vi fandt hurtigt ud af, at hvis vi skal have strøgkunder, så er det i midtbyen vi skal ligge," fortæller Susan Lorange, som ikke tog lang tid om at beslutte sig, da lejemålet blev ledigt.
"Vores koncept om bæredygtighed har jo været en succes, men vi vil gerne integrere værkstedet med butikken og det havde vi ikke mulighed for i Storegade," tilføjer Mette Lillerøj.
Udover forretningen har pigerne også travlt med indretningsopgaver.
"Vi har fået rigtig godt fat i folk med indretningsopgaver. Det er lige fra private til virksomheder og sommerhusejere," fortæller Mette Lillerøj, som ikke er i tvivl om at den nye adresse er et "fund".
Turisterne går jo lige forbi, så det kan ikke andet end blive en succes," smiler hun.

Publiceret 17 September 2015 09:00