Tørstige tyveknægte stak af med maskiner

Af
Af Simon Carlson

Det var et temmelig blandet udvalg, som endnu ukendte gerningsmænd stak af med, da de brød ind i et lager på Møsvråvej i Almind.
Indbruddet er sket imellem tirsdag og onsdag, hvor gerningsmændene har brudt en dør op.
Herefter er de stukket af med højtryksrensere, fejemaskiner, forskellige værktøjer og et stillads.
Alt det tyveri har tilsyneladende skabt tørke i svælget, for gerningsmændene er også stukket af med både øl og vand fra lageret, oplyser politiet i Kolding.    

Publiceret 17 September 2015 11:19