René Abramsen ved nye fræsemaskine.

René Abramsen ved nye fræsemaskine.

Udvider maskinparken for at sikre fremtiden

Hos Gråsten Maskinservice har man netop fået en ny stor fræser under tag

Skal man fastholde og udbygge konkurrencekraften, er det vigtigt hele tiden at have det rette produktionsudstyr. Derfor har Gråsten Maskinservice netop fået leveret en fire-akset fræsemaskine fra den tysk/japanske producent DMC Mori Seiki.

Millioninvestering

Der er tale om en millioninvestering, og en udvidelse af den bestående maskinpark. Fræseren, der har modelbetegnelsen DMC 1450V, er forberedt til automatiseret produktion med robotter og kan håndtere emner på op til to tons. Investeringen gør det eksempelvis muligt at fremstille aksler eller transportsnegle til fødevareindustrien.
Virksomheden arbejder bl.a. med dreje og fræseopgaver i stål, aluminium, rustfrit- og værktøjsstål samt plast. Dertil kommer planslibning i høj petiton og anvendelsen af avancerede CAD/CAM systemer.

Den nye fræser ankommer til Gråsten Maskinservice.

Den nye fræser ankommer til Gråsten Maskinservice.

Kan noget mere

"Investeringen giver os nye muligheder for at udvide vores underleverandørforretning, idet vi produktionsteknisk bliver mere attraktive, fordi vores udstyr kan noget mere. Samtidig skal fræseren også producere emner til de specialmaskiner og produktionstekniske løsninger vi leverer," siger René Abramsen, der sammen med sin far Eskild Abramsen ejer Gråsten Maskinservice.
Maskinvirksomheden er grundlagt i 1987 beskæftiger 14 medarbejdere. Siden 1992 har den leveret specialmaskiner til kunder i bl.a. Thailand, USA, Kina og flere europæiske lande.

Publiceret 17 September 2015 11:00