Det var et stort tilløbsstykke, da Randers Egnsteater i sidste uge testede det store watermusicprojekt på Randers Havn. Her et af de fantastiske billeder fanget af fotograf Søren Pagter

Det var et stort tilløbsstykke, da Randers Egnsteater i sidste uge testede det store watermusicprojekt på Randers Havn. Her et af de fantastiske billeder fanget af fotograf Søren Pagter

Watermusic blev et tilløbsstykke

Med præcis 500 dage til den officielle åbning af Kulturhovedstadsåret i 2017 blev der i sidste uge og i weekenden skabt magi på vandet i Randers havn. Havfruer, lys og billeder med inspiration fra myten om Atlantis, dansede under og over vandoverfladen og trak folk til
 
Adskillige hundrede var mødt frem de tre aftener man kørte den store test på watermusic. Skønt det var blæsende og det derfor var en lidt våd fornøjelse, da vandlærredet blæste ind i publikum var testen en succes.
Det er Randers Egnsteater, der står for arrangementet der skal løbe af stablen ved Kulturby 2017, og med testen er det tredje gang at Randers EgnsTeater laver en test forud for Watermusic. Under Randers Ugen 2015 blev der opført et lasershow på havnen, og under årets MyWay ungeevent i forsommeren blev der eksperimenteret med lasershow i byens P-hus.
Disse test skal sikre, at vi får afprøvet forskellige metoder og virkemidler til den endelige afvikling. Samtidig glæder vi os over at kunne tilbyde nogle andersledes kulturoplevelser allerede inden Kulturhovedstadsåret siger projektleder for Watermusic på Randers EgnsTeater, Mette Bjærge, der som bonus afslører, at der kommer flere spændende test frem mod år 2017. 
Når Watermusic løber af stablen i 2017 forventes forestillingen at have omkring 200 medvirkende, der indbefatter professionelle scenekunstnere fra ind- og udland, korsangere, musikere og lokale sports- og fritidsforeninger. Watermusic skal fungere som et kreativt og scenekunstnerisk redskab i arbejdet med det kommunale byudviklingsprojekt Byen til vandet, og er lokalt et samarbejde mellem Randers EgnsTeater, Randers Kommune, Randers Eventsekretariat, Randers Havn, Verdo, Korby Randers, Randers Musikskole og forhåbentlig mange flere samarbejdspartnere

Publiceret 17 September 2015 12:00