Mariagerfjord:

Aktivitetskonkurrence blev et hit

Af
Bent Larsen

Mariagerfjord Kommunes har netop afholdt en aktivitets-konkurrence i forbindelse med kommunens tilbud til overvægtige børn og unge, Så Letter Vi.
Præmien var en familietur til Fårup- eller Djurs Sommerland og for at være med i konkurrencen skulle mindst et barn og en forælder fra hver familie løbe eller gå 40 kilometer eller cykle 80 kilometer i løbet af de tre uger, som konkurrencen varede.
De 34 deltagende børn og voksne nåede til sammen at løbe 900 kilometer og cykle 2.000 kilometer.

Publiceret 17 September 2015 06:15