Mariagerfjord:

Udsigten fra Hohøj genskabt

Af
Bent Larsen

Tunge skovmaskiner har genskabt udsigten over Mariager Fjord fra Danmarks største gravhøj, Hohøj, ved Mariager. Fremover skal udsigten fastholdes af græssende dyr.
Da området omkring Hohøj blev fredet i 2007, blev det bestemt, at den oprindelige udsigt over fjorden skulle genskabes.
Derfor har Mariagerfjord Kommune henover sommeren haft skovningsmaskiner på arbejde i området. De fældede træer ligger nu til tørre i store stakke, inden de fjernes til foråret.
Enkelte karakteristiske træer er, i overensstemmelse med fredningen, efterladt på arealet.

Publiceret 17 September 2015 05:02