Musik:

Jazz fra hjertet

Vojens Kultur- og Musikhus lokker igen med svingende frokostjazz

Af
Peter Rasmussen

Vojens Kultur- og Musikhus danner igen rammen om en god jazzoplevelse når Finn Burichs Jazzband kigger forbi lørdag den 19. september fra klokken 11.00.
Siden 1999 har Finn Burich givet koncerter i Tyskland, Schweiz og England med Lillian Boutte And Her Music Friends. Han spillede tideligere i Neanders Jazzband og gennem besøg i New Orleans i slutningen af 70'erne, udviklede han sin jazzspillestil og opbyggede et stort jazzrepertorie.
Med sig til Vojens har Finn Burich Lars Dalsgaard på klarinet og tenor sax, Gert Jacobsen på poiano, Stig Torndyb på bas og Uffe Dalsgaard på trommer. Til sammen et professionelt og velspillende orkester. Billetter købes i døren og det anbefales at Komme i lidt god tid.

Publiceret 17 September 2015 08:15