Foto: Mikael Hostrup Thomsen

Foto: Mikael Hostrup Thomsen

Nu skal der pukles på puklerne

I morgen er der indvielse af MTB Sønderborgs nye pumptrack bane i Spang

Det gode liv skal være et aktivt liv, hvor man kan udfolde sig både fysisk, psykisk og socialt. Det er et af de vigtige punkter i Sønderborg byråds vision for 2014-17, hvor man også ønsker en tidlig indsats med særlig fokus på børn og unge.
Derfor glæder MTB Sønderborg sig til at præsentere flere nye muligheder for børn og unge i Sønderborg kommune.

Indvielse

Lørdag den 19. september fra kl. 10-11 er der indvielse af MTB Sønderborgs nye pumptrack, der ligger på den gamle fyldeplads ved Spang i udkanten af Sønderborg.
Det er klubbens medlemmer der har brugt sammenlagt 3-5 uger på at konstruere, flytte jord og bygge banen. Så har man lyst til at prøve sådan en puklet cykelbane eller få tips og tricks, så skal man møde op. Det er også helt i orden blot at kigge med og få en snak med klubbens medlemmer om, hvad det vil sige at køre mountainbike, og hvad man laver i foreningen. Adressen på cykelbanen er Augustenborg Landevej 83.
Pumptrack'en er blevet til med hjælp fra: Del-Pin A/S, BHJ Fonden, Bitten og Mads Clausens Fond, Linak A/S, SE og Sønderborg Kommune.

Foto: Mikael Hostrup Thomsen

Foto: Mikael Hostrup Thomsen

Børnetræning

For første gang afholder MTB Sønderborg denne dag også en træning for børn og unge. Det er fra kl. 11-12, hvor man bl.a. cykler på den nye pumptrack og laver forskellige øvelser, så børnene kan lære deres cykel og sig selv bedre at kende.
Det koster ikke noget at deltage i børnetræningen, men der skal medbringes følgende: En mor eller far eller begge to, en MTB cykel, cykelhjelm og godt humør.
Hvis man ingen cykel har, så er det alligevel muligt at deltage og prøve kræfter med puklerne. En af klubbens sponsorer, Fri Bikeshop Sønderborg, stiller denne dag seks MTB cykler til rådighed. Vil man denne dag gerne låne en cykel, så send en mail til info@mtbs.dk. I mailen skal man oplyse barnets alder og højde og så reserverer klubben en cykel.

Publiceret 18 September 2015 09:00