Kultur:

De Blå Døre åbnes i næste weekend

"Blå Døre" har eksisteret i 13 år, og i 2015 udgaven i næste weekend kommer to nye medlemmer til, mens to andre er tilbage efter et års pause, og fire af de "gamle" nu holder pause. Programmet tæller i alt 24 forskelige kunstnere, der traditionen tro holder åbnet hus på deres hjemadresser hvadenten det kaldes galleri, atelier eller værksted.

De to nye medlemmer er Søren Morns, der hovedsagelig arbejder med grafik og tegninger samt Iben Kongsbak, der viser en række flotte fotografier.

Ud fra kataloget, som kan fås i Sydbanks afdelinger i Esbjerg eller hos kunstnerne, kan man lave sin egen rute, tilpasset ens smag eller kunstneriske interesse. Alle kunstnerne har åbent 26. og 27. september – begge dage kl. 11.00 til 17.00.

Læs mere om Blå Døre og de enkelte kunstnere på www.kunstiesbjerg.dk

Publiceret 18 September 2015 08:30